Forsiden
Kontakt
Links
Få opskrifterne læst højt
Videoklip - Sådan kan du tilberede din fisk
 
 
Her dufter af frisk fisk...
Fiske & Mad Events
Fisk leveret til døren
 
Vil du fortælle noget ?
Få dit budskab vist hér

Hvordan gør du, når du køber fisk?
På grund af overfiskeri bliver der færre og færre fisk i havet. Situationen er alvorlig. Men den er ikke uoprettelig.

Stop Spild Af Mad
Madspild koster danskerne 16 milliarder kr. om året

 

Skrub'a
Skrub’a handsker
Gode når skællene skal af fisken, og ferm til at holde på fisken og muslingen når den skal renses...

Sponsor
 
Friske Fisk
Fiskehandlere
Hér køber du din friske fisk
 
Fisk og Sundhed

Fisk går direkte i hjernen!
Fisk indeholder masser af omega-3 fedtsyrer.
Fisk har positive egenskaber i forhold til at udvikle hjernen, og forebygge depressioner og andre psykiske lidelser.

Så hver dag
må være fiskens dag!

Kend fisken

 

 

 

En fisk

 

 

 

 

 

Fisk

Fisk
Fisk er dyr der lever i vand og ånder ved gæller.
Fisken adskiller sig fra landdyret ved at den flyder i vandet, og derfor ikke skal bære sin egen vægt.
Skelettet består af en rygsøjle hvorpå alle ben er påhæftet.

Vil du vide mere om en fisk
Anbefaler vi siderne Fakta om fisk og skaldyr og Fiskebranchens Oplysningsudvalg
Begge sider har gode beskrivelser om den enkelte fisk.

Fiskefilét
På hver side af rygsøjlen sidder filéten.
Hos nogle fisk som f.eks. rødspætte sidder benene på indersiden af musklen.
Hos f.eks. gedden sidder der mange ben i selve musklen.

Hoved og hale
Hoved og hale er hos de fleste fisk meget benrigt og kasseres.
Dog kan disse dele bruges til fiskefond.
En del fisk som f.eks. forel, serveres med både hoved og hale.
Hos f.eks. havtasken er det hovedet - havtaskekæber - der spises

Skind og slim
Fisk er dækket af skind med et lag af skæl, hvorpå der typisk sidder et slimlag.
Nogle fisk som f.eks. sild, tilberedes med skindet på.
Andre fisk som f.eks. søtunge flås på begge sider før tilberedning.

Fisk skal på is
De fleste fisk dør under, og straks efter fangsten. Større fisk slagtes på stedet.
Umiddelbart efter fisken er fanget lægges den på is, for at nedsætte enzymernes nedbrydning af fisken. Fiskekød skal normalt ikke modnes som andre slagtedyr. Fisk indeholder ikke det samme kraftige bindevæv.
Undtagelser er dog rok og pighvar, der normalt gennemgår en kort modning.

Indmad
Indmad fra fisk som f.eks. lever, rogn og mælk indgår ofte i tilberedningen af fisken, eller serveres særskilt som en selvstændig fiskeret.

Fiskens næringsværdi
Fisk og skaldyr indeholder værdifuldt protein, ligesom de er rige på mineraler som selen, fosfor, jod, A-, D- og B12 vitamin.
Især fiskens indmad, indeholder mange vitaminer og salte.

Fede og magre fisk
Fisk opdeles i magre og fede fisk.

Fede fisk mere end 8 g. pr. 100 g. fisk:

  • Hellefisk
  • Laks
  • Makrel
  • Sild
  • Stenbider
  • Ørred
  • Ål

Middelfede fisk 2 - 8 g. pr. 100 g. fisk:

  • Havkat
  • Helleflynder
  • Hornfisk
  • Pighvar
  • Slethvar
  • Ørred

Magre fisk mindre end 2 g. pr. 100 g. fisk:

  • Gedde
  • Havtaske
  • Rødfisk
  • Rødspætte
  • Rødtunge
  • Skrubbe
  • Søtunge
  • Torskefamilien
  • Tun