Fisk er rig på vitaminer og mineraler
Fiskens fedt indeholder mange sunde flerumættede omega-3 fedtsyrer.
Fiskens proteiner er af høj kvalitet, og fisk er rige på D-vitamin og mineralerne jod og selen.
Fisk nedsætter risikoen for tarmkræft.
Tarmkræft koster på verdensplan ca. ½ million menesker livet hvert år.
Spiser du rødt kød, er risikoen for tarmkræft ca 35 % højere, end hvis du undlod det røde
kød.
Spiser du meget fisk, er riskoen for tarmkfæft 31% mindre.
Kilde: The Journal of the National Cancer Institute. At spise fisk giver store børn
På Island føder mange kvinder ofte store børn.
Forklaringen menes, at på Island spises mange fisk, og at islændinge ofte tager levertran som kosttilskud.
Gravad fisk
Rå sild og makrel kan indeholde en parasit der kaldes 'sildeorm'.
Bliver du inficeret med denne parasit, kan det udvikle sympomer som en blindtarmsbetændelse, med smerter og feber.
Kogt, stegt og røget fisk indeholder ikke denne parasit.
Graver du selv sild eller makrel, serverer letsaltet sild, rå sild eller marieneret sild, skal fisken som minimum 5 døgn i fryseren.
Du kan fryse fisken enten før eller efter tilberedningen, for at fjerne parasitten.
Rå fisk
Der kan være parasitter i rå fisk som f.eks sushi, gravad eller koldrøget laks.
Nogle fisk har en lille rundorm - 'Anisakis', og den kan give blødninger i tarmen og 'tynd' mave.
Faktisk har 90% af alle makreller og 95% af alle sild Anisakis.
Spiser eller serverer du rå fisk, skal den fryses ned til -18 grader i min. ét døgn.
Miljøgifte findes mest i fede fisk og rovfisk
De fleste vitaminer og mineraler findes i fede fisk. Det gør til gengæld også de fleste miljøgifte. Disse kan på langt sigt eventuelt skade bl.a. centralnervesystemet og immunforsvaret. Læs mere på hjemmesiden:
Informationscenteret for miljø og sundhed
Escolar, oliefisk, smørmakrel, butterfish og smørfisk
Disse fisk kan give diarré, hvis de ikke tilberedes korrekt.
Det skyldes fiskenes naturlige indhold af voksarter og effekten kan sammenlignes med virkningen af amerikansk olie.
Fiskene skal gennemsteges, koges eller grilles omhyggeligt, sådan at voksen forsvinder.
Brug ikke kogevand og stegefedt til sovs eller anden madlavning, da voksen fra fisken er smeltet ud i vandet eller fedtet.
Se meget mere om hvad Fødevarestyrelsen skriver om disse fisk, inden du køber og tilbereder dem.
Fisk og histamin
Histamin i fisk kan give forgiftning.
Hvis du oplever en brændende, svidende eller prikkende fornemmelse i mund og svælg, når du spiser fisk, bør du spytte maden ud og lade være med at spise mere.
Der kan også komme blærer på læber og tunge, rødmen i ansigt og på hals og bryst, hovedpine, kvalme, opkastning, mavesmerter, opsvulmede læber og nældefeber.
I svære forgiftninger kan man få allergisk chok og åndedrætsforstyrrelser og bør hurtigst muligt søge lægebehandling.
Histamin er hyppigst et problem i f.eks. makrel, tun, sild, ansjos, guldmakrel, slangemakrel, escolar og smørmakrel/oliefisk, men det ses også i f.eks. hornfisk og koldrøget laks.
Histamin dannes, når bakterier vokser på fisk. Derfor skal fisk og fiskevarer opbevares koldt og håndteres hygiejnisk, lige fra de fanges, til de bliver tilberedt.
Hos fødevarestyrelsen kan du få mere information om dette emne.
Grillet og røget fisk
Grillet og røget fisk kan have et højt indhold af PAH - tjærestoffer der dannes når fisken røges eller grilles.
PAH er kræftfremkaldende. Derfor bør du ikke spise for meget røget og grillet fisk.
Smid skindet fra fisken væk, før du spiser den.
Det svære valg af stegeolier
Smør og plantemargarine virker som et sikkert valg til stegning, fordi indholdet af mættet fedt som regel er højt og derfor relativt stabilt ved høje temperaturer. Mange forbrugere bliver derimod usikre, når der skal vælges mellem de olier som er flydende ved stuetemperatur. Det gælder kendte olier som vindrue, solsikke, oliven og raps. Valget bliver ikke lettere, når der findes varianter som jomfruolie, ekstrajomfruolie samt fagudtryk som koldpresset og uraffineret. Det er svært at forholde sig til i en valgsituation midt i et supermarked.
Læs en spændende artikel om stegeolier af Henrik Rosendahl Kristiansen på www.meals.dk
Gode olier til stegning af din fisk
Madolie er ikke bare olie, nogle er gode til at stege i, nogle er gode til bagning, og andre er gode til kolde salater.
Hér får du en oversigt over de gode olier til stegning:
Jordnøddeolie
Olivenolie
Rapsolie
Sojaolie
Sesamolie
Fødevaredatabanken på nettet
Danmarks Fødevareforsknings afdeling for Ernæring viderefører en meget lang tradition med udgivelse af tabeller over fødevarernes næringsindhold med at skifte fra de trykte tabeller til udgivelse af fødevaredata på nettet.
I de sidste cirka 30 år har det været en offentlig opgave at systematisere og udgive de mange tusinde data, som stammer dels fra undersøgelser foretaget af Danmarks Fødevareforskning, tidligere i Fødevaredirektoratets/Levnedsmiddelstyrelsens/Statens Levnedsmiddelinstituts regi, dels fra andre forsknings- og industrilaboratorier.
Danmarks Fødevareforskning omkring fødevarers næringsindhold
|
