Avocado med rejer og ristet brød - en nem og lækker forret

Ingredienser:

2 modne avocadoer
2 toastbrød
Saften fra 1 økologisk citron
100 g rejer (køb dem frosne, og lad dem tø langsomt op i køleskabet)
Fintrevet skal fra det halve af citronen
1 håndfuld frisk dild
1 dl creme fraiche 18%
1 spsk tomatpure
1 tsk sukker
½ tsk bordsalt
Fint hvid peber, hvad der kan være mellem to fingre

Sådan gør du:

Flæk avocadoerne på langs og tag stenene ud.
Dryp med citronsaft, det giver en god smag, og så bliver de ikke sorte.

Bland creme fraiche med tomatpure, fintrevet citronskal og smag til med sukker, salt og peber.
Fordel dressingen i avocadoerne og læg rejerne på toppen.
Pynt til sidst med et par dildkviste.

Sæt avocadoerne overdækket i køleskabet, til de skal serveres - skal de stå flere timer i køleskabet, så pak dem godt ind, da de ellers kan få en smag af køleskab!
Server dem afkølet.
Inden serveringen rister du brødet let, og skærer dem i 4 kvarte. De skal ikke være varme, men skal være 'nyristede'.

<Tilbage til rejer
<<Tilbage til fiskeopskrifter

 

www.fiskeopskrift.dk