Blåmuslinger tilberedt i hvidvin med citrongræs

Ingredienser:

1½ kg blåmuslinger
1 finthakket løg
4 fed finthakket hvidløg
2 stilke finthakket citrongræs
2 rensede, friske finthakkede chili
1 håndfuld friske, grofthakkede basilikumblade
1 dl hvidvin
1 spsk fiskesauce
2 spsk olie

Sådan gør du:

Skyl og skrub muslingerne godt under rindende vand.
Kassér de muslinger der er skadet, eller ikke lukker sig, når du banker dem i bordet.

Varm olien godt op i en gryde.
Tilsæt chili, hvidløg og citrongræs, og lad det stege med 5 minutter. Rør undervejs.
Hæld vin og fiskesauce ved, og lad det simre videre under omrøring 3-4 minutter.

Smid muslingerne i gryden. Rør godt.
Læg låg på, skru op for varmen, og lad hele herligheden koge videre 5 minutter.
Alle muslinger skal have åbnet sig. Har de ikke det, så kog videre 1 minut.
Er der stadig muslinger der ikke har åbnet sig, så kassér dem.

Kom hakkede basilikumblade i retten, rør godt og server med et godt brød.

<Tilbage til musling
<<Tilbage til fiskeopskrifter

www.fiskeopskrift.dk