Bouillabaisse med rejer og blåmuslinger

Ingredienser:

En rigtig bouillabaisse har mindst 3 forskellige fisk.
2 kg friske rensede fisk (torsk, kuller, makrel, ål, pighaj, kulmule, rødspætte, helleflynder, hornfisk osv)
Brug hvad du har tilbage fra fisken af fiskehoveder, finner og haler
20 blåmuslinger
200 g pillede og rensede rejer
2 snittede porrer
1 frisk tyndskivet fennikelknold
1 løg
1 dåse hakkede tomater
4 fed presset hvidløg
1 l fiskefond
2.5 dl hvidvin
1 laurbærblad
1 kvist frisk timian
1 kvist frisk rosmarin
saften af 1 citron
½ bdt hakket persille
Stødt safran - hvad der kan være mellem to fingre
Olivenolie
Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Svits løg, porrer, fennikelskiver i lidt olien. Smid de øvrige ingredienser i gryden, og hæld fiskefond
og hvidvin på, så det dækker.
Lad det simre ½ time, og si suppen.

Hæld suppen i en gryde sammen med fisk, rejer og de rensede muslinger,
og lad det simre ca. 12-13 minutter.

Server i dybe tallerkener, og server hakket persille og et godt brød til.

<Tilbage til fiskesuppe
<<Tilbage til fiskeopskrifter

 

Printervenlig side - klik 'Print' i din browser

www.fiskeopskrift.dk