Dåsetun med pasta

Ingredienser:

4 dåser tun i vand
500 g. farfalle pasta (sommerfuglene)
2 hakkede løg
2 fed knust hvidløg
1 lille bakke skiveskårede champignon
½ dl. friskhakket persille (cirka en dusk)
1 spsk. citronsaft
2.5 dl. fløde
Olivenolie

Sådan gør du:

Kog pastaen i en stor gryde med rigeligt vand. Hæld vandet fra, og lad pastaen stå i gryden med låg.
Smid olien på en varm pande, tilsæt løg og hvidløg. Lad det simre ved svag varme til løget er blødt.
Tilsæt champignonskiverne, og lad dem stege med i ca. 3 minutter.

Hæld fløden på, kog op, og lad det simre til saucen bliver tyk.

Bland tunen, citronsaft og persille i saucen. Smag til med salt og peber.
Varm op, rør godt rundt, og bland saucen med pastaen.

Server retten med et godt grovbrød.

<Tilbage til tun
<<Tilbage til fiskeopskrifter

Printervenlig side - klik 'Print' i din browser

www.fiskeopskrift.dk