Dybstegte citronmarinerede blæksprutter
Ingredienser:
Beregn 20 friske små tiarmede blæksprutter
4 æggehvider
Saften af 1 citron
250 g maizenamel
Olie
2 tsk sukker
1½ tsk salt
1 tsk hvid peber
Sådan gør du:
Rens blæksprutterne ved at trække fangarmene fra kroppen.
Fjern indmaden ved at skære under øjnene. Fjern næbbet.
Træk nu benskallen ud af kroppen.
Vask og gnid kroppen under rindende vand, så skindet går af.
Gør det samme med armene - og skyl det hele godt bagefter.
Dup dem tørre med køkkenrulle.
Del blæksprutterne på langs, og skær et firkantet mønster på indersiden.
Skær ikke igennem !
Skær så de halve kroppe i stykker på 5 cm.
Læg stykkerne i en skål, og dryp citronsaft over.
Stil dem overdækket på køl i 30 minutter.
Lad dem dryppe af, og dup dem tørre.
Bland salt, hvid peber, sukker og Maizenamel i en skål.
Pisk æggehviderne let.
Dyp nu blækspruttestykkerne i æggehviden, og vend dem i melblandingen.
Kom så meget olie i en gryde, at du har mulighed for at dybstege blæksprutterne -
beregn et fylde på ca. en tredjedel af gryden.
Varm godt op - når olien syder omkring en tandstikker, er den varm nok.
Dybsteg nu blækspruttestykkerne i olien til kødet bliver hvidt og krøllet.
Du skal beregne ca. 1 - 2 minutter.
Server dem rygende varme med citronbåde.
TIP:
Blækspruttearmene kan du stege med, de skal dog kun have 30 sekunder i olien.
De er en rigtig god snack som tilbehør !
<Tilbage til blæksprutte
<<Tilbage til fiskeopskrifter
|