Friskkogt krabbe med pasta

Ingredienser:

4 taskekrabber
1 finthakket chili frugt
1 bdt finthakket persille
3 fed presset hvidløg
Saften af 1 citron
400 g frisk spaghetti
1 dl Olivenolie
Salt og peber

Sådan gør du:

Kog krabberne i kogende saltvand 1 minut.
Skru ned for varmen, og lad krabberne simre i vandet ca. 8-10 minutter - de store 10 minutter, de små 8 minutter.

Tag dem op, og lad dem køle af.
Vrid kløerne af krabben, og knæk kløerne forsigtigt med en hammer!
Fjern kødet forsigtigt.

Tag kødet fra resten af krabben, husk benene.
(Gem skallerne fra krabben - de kan bruges til at lave en fin sauce, til næste gang du laver skaldyr)

Kom nu krabbekødet i en skål, tilsæt chili, persille, citronsaft og hvidløg.
Bland det godt igennem, og hæld olivenolien over.

Kog den friske pasta efter anvisningen på pakken.
Afdryp pastaen i en sigte, og hæld den tilbage i gryden, så den kan dampe af.

Bland pasta og krabbeblandingen, og dryp med lidt olivenolie.
Smag til med salt og peber, og server retten rygende varm.

<Tilbage til krabbe
<<Tilbage til fiskeopskrifter

www.fiskeopskrift.dk