Gratinerede østers

Ingredienser:

24 østers
1 dl fiskefond - 1 fiskebouilliontern
1 dl hvidvin
½ dl piskefløde
1 spsk hollandaisesauce
1 spsk kaviar
Frisk persille
Salt og peber

Sådan gør du:

Skrub østersen i rindende vand, og åbn dem forsigtigt.
Tag dyret ud, og gem vandet fra østersen.
Si vandet for urenheder.

Børst den underste - den dybe - østersskal, tør dem og læg dem på en tallerken med groft salt.

Fiskefond og vandet fra østersen bringes i kog i en lille gryde.
Pochér østersen i 5 sekunder - de skal bare lige vende i gryden, og så op igen.

Kog nu fonden ind til det halve, tilsæt hvidvinen, og lad det koge ind til en cremet konsistens.
Pisk fløden til flødeskum.
Tilsæt hvidvinen, og vend hollandaisesaucen og flødeskummen i. Nu må retten ikke koge mere. Kun simre.

Smag til med salt og peber.
Læg østersen i de dybe skaller, og hæld sauce over.
Sæt skallerne med østersen i ovnen til de er gyldne.

Smid en klat kaviar på hver østers, og pynt med en dusk persille

Servér retten som den er - evt. med et stykke ristet brød.

<Tilbage til østers
<<Tilbage til fiskeopskrifter

www.fiskeopskrift.dk