Hoki filet med grøntsager og ovnbagte kartofler

Ingredienser:

5 - 6 hokifilet (købes i poser med 5 - 6 fileter )
150 g pillede rejer - gerne frosne
3 finthakkede løg
3 porrer skåret i skiver
4 finthakkede pastinak
3 fed presset hvidløg
2 spsk friskrevet Grana Padana ost (Parmesan)
600 g fintskivne kartofler - der må gerne være skræl på.
1 bundt finthakket persille
1 fiskebouillontern
Citronsaft
Paprika
Olie
Salt og peber

Sådan gør du:

De skivede kartofler kommes i et oliesmurt ovnfast fad, drysses med salt, peber og godt med paprika. Dryp lidt ekstra olie over, og sæt dem i ovnen på 200 grader 1 time.
Der skal vendes i dem undervejs.

Læg hokifileterne i et smurt ovnfast fad.
Vend løg, porrer og pastinak et par minutter på en hed pande med lidt olie.

Drys grøntsagerne og de pressede hvidløg over fileterne, og dryp med citronsaft.
Kom salt og friskkværnet peber over.
Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 30 minutter.

Sæt ½ l vand over i en gryde, og lad det koge op.
Lad fiskebouillonterningen opløses i vandet.
Jævn med Maizenamel og lidt mælk.
Parmesanost og lidt citronsaft hældes i, rør godt, og tilsæt rejerne.
Kom den finthakkede persille i tilsidst. Lad det varme op.

Server retten.

<Tilbage til hoki
<<Tilbage til fiskeopskrifter

 

www.fiskeopskrift.dk