Klassisk fiskefars

Ingredienser:

350 g. fiskefilét - dette kan være torsk, gedde, kuller, hvilling eller laks.
Du må gerne blande de forskellige fisk i en fars.
2½ dl. mælk
2 spsk. mel
1 tsk. salt
Lidt hvid peber
1 æg

Sådan gør du:

Skær fisken i strimler, og kør dem en tur i blenderen. Jo mindre du blender, jo grovere bliver din fars.
Beregn max. 1 minut til en fin fars.
Tilsæt den kolde mælk, samt mel, æg og krydderier.

Lad nu blenderen køre max. 2 minutter.

Denne fiskefars kan kombineres på mange måder.
Du kan erstatte mælken med fløde, torsken med laks, ekstra krydderier osv. osv. Når du laver fiskefars, kan du tillade dig at være kreativ med smagen.
Farsen kan bruges til fiskeboller og fiskefrikadeller.

Stil fiskefarsen koldt, og brug den samme dag.

<Tilbage til fiskefars
<<Tilbage til fiskeopskrifter

Printervenlig side - klik 'Print' i din browser

www.fiskeopskrift.dk