Kulmule i fad med kartofler
Ingredienser:
Til 4 personer skal du beregne ca. 800 g kulmulefilet med skind.
1 dl groft salt
½ spsk sukker
700 g skrællede kartofler
2 finthakkede løg
4 tomater
4 fed hakkede hvidløg
2 hakkede peberfrugter
4 kviste plukket timian
2½ dl piskefløde
Salt og peber
Sådan gør du:
Læg fisken i et fad, med kødsiden opad.
Drys med 1 dl groft salt og ½ spsk sukker.
Dæk fadet med film, og lad det trække 4 timer i køleskabet.
Tag fisken op, og skyl den i rindende vand.
Smid fisken i en gryde, og dæk med koldt vand.
Kog op, og lad det simre 3 minutter.
Tag nu gryden af pladen, og lad fisken trække i vandet til det bliver håndvarmt.
Tag fisken op, og pluk kødet fra skindet. Gem kødet, og smid skindet ud.
Skær kartofler og tomater i skiver, smør et ovnfast fad med lidt smør.
Dæk bunden af fadet med kartofler, og krydr med friskkværnet peber.
Læg nu fisken, tomaterne, løgene og peberfrugten på. Drys med timian, og læg endnu et lag kartofler på så det dækker.
Krydr igen med peber og lidt salt, og hæld fløden over.
Sørg for at fløden kommer godt ned omkring i fadet.
Dæk fadet med sølvpapir, og sæt det i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 1½ time.
Du kan tjekke på kartoflerne når retten er færdig - stik en gaffel i kartoflerne, for at mærke om de er møre.
<Tilbage til kulmule
<<Tilbage til fiskeopskrifter
|