Skindstegt multe med plukket kørvel
Ingredienser:
800 g multefilet uden skæl.
½ skrællet agurk
2 dl ærter (bælgede)
1 bdt plukket kørvel
2 dl hvidvin
2 dl fiskefond
100 g smør
Salt og peber
Olie
Citronsaft fra ½ citron
Sådan gør du:
Skær fisken i 4 stykker, rids i skindet som var det en flæskesteg.
Drys godt med salt og peber.
Hæld noget olie på en pande, og varm det godt op.
Læg fisken på panden, med skindsiden i olien.
Sæt en tallerken på, for at holde fisken nede, så bliver skindet dejlig sprødt.
Steg ved moderat varme ca. 6 minutter.
Hæld hvidvin i en gryde, og kog den ind. Der skal være ca. en tredjedel tilbage i gryden.
Hæld nu fiskefonden i, og kog ind til det halve.
Tag nu små stykker smør, og pisk dem i saucen.
Smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.
Skær den skrællede agurk i stykker på ca. ½ cm.
Kom den i saucen sammen med ærterne og kørvlen.
Varm saucen op, og tag gryden af.
Agurk, kørvel og ærter skal stadig have 'bid'
Servér fisken anrettet på grønsagerne.
<Tilbage til multe
<<Tilbage til fiskeopskrifter
|