Spansk klipfisk med flûtes

Ingredienser:

600 g klipfisk
3 dl hvedemel
2 strimlede peberfrugter
1 løg skåret i kvarte og derefter strimlet
4 store skivede tomater
3 fed hvidløg
1 strøget tsk kanel
Olivenolie

Sådan gør du:

Klipfisken lægges i blød ca. 24 timer i koldt vand.
Fisken skal smage lidt salt. Efter udvandingen skrubbes skinnet under rindende vand.

Skær fisken i mundrette stykker på ca. 2x2 cm. Lad skindet blive på indtil fisken spises.
Vend stykkerne i mel.
Steg dem på en stegepande i rigeligt olivenolie, indtil de er gyldne på alle sider.

Grønsager og fisk lægges lagvis i en gryde med grønsagerne først.
Hvidløg finthakkes, og drysses over retten og kanelen drysses henover det hele.
Tilsæt et par deciliter vand, og lad det hele småsimre i ca. 25 min under låg.

Server med et friskt flûtes og smør.

<Tilbage til klipfisk
<<Tilbage til fiskeopskrifter

 

Printervenlig side - klik 'Print' i din browser

www.fiskeopskrift.dk