Stegt havtaksefilet med chilipanade, grønsager og ris
Ingredienser:
4 havtaskefilet, beregn ca. 600 g
3 rødløg, skåret i smalle både
4 fintsnittede bladselleri
2 fintsnittede peberfrugt
4 tomater skåret i smalle både
Skallen af en revet økologisk citron
1 dl grønsagsbouillon (1 grønsagsbouillon tern)
Olie
Ris
Salt og friskkværnet peber
Chilipanade
1 bdt bredbladet persille
3 tørrede røde chili, knus dem i en morter - størrelse på chili efter smag!
3 spsk sesamfrø
1 æggehvide
Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
Havtaskefileterne renser du for eventuelle hinder, lægger dem på et fad,
drysser med salt og sætter dem overdækket i køleskabet til de skal bruges.
(beregn ½ time)
Grønsagerne svitser du i olie i en gryde. De må ikke tage farve.
Bouillonterningen opløser du i 1 dl kogende vand, og kommer på grønsagerne.
Lad det simre et par minutter, smag til med salt og peber.
Havtaskefileterne tager du fra køleskabet, og tørrer saltet af med køkkenrulle.
Kom fileterne på en godt varm pande med olie, og steg fileterne ca. 4 - 5 minutter, afhængig af tykkelse.
Hellere for lidt end for meget.
Hak persillen groft, bland den sammen med de knuste chili og sesamfrø.
Krydr med salt og friskkværnet peber. Rør det godt sammen.
Pisk æggehviden let sammen med en gaffel i en dyb tallerken.
Træk havtaskefileterne gennem æggehviden og læg dem derefter i krydderiblandingen.
Vend godt rundt, og sørg for der kommer krydderier hele vejen rundt på fileterne.
Kom fisken på en godt varm pande med olie, og steg fileterne ca. 4 - 5 minutter, afhængig af tykkelse.
Drys med revet citronskal ved serveringen.
Server fisk og grønsager med en god ris, kogt efter anvisningen på pakken.
<Tilbage til havtaske
<<Tilbage til fiskeopskrifter
|