Stegt havtaskefilet med grønsager og ris
Ingredienser:
4 havtaskefilet, beregn ca. 600 g
3 rødløg, skåret i smalle både
4 fintsnittede bladselleri
2 fintsnittede peberfrugt
4 tomater skåret i smalle både
Skallen af en revet økologisk citron
1 dl grønsagsbouillon (1 grønsagsbouillon tern)
Olie
Ris
Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du:
Havtaskefileterne renser du for eventuelle hinder, lægger dem på et fad,
drysser med salt og sætter dem overdækket i køleskabet til de skal bruges.
(beregn ½ time)
Grønsagerne svitser du i olie i en gryde. De må ikke tage farve.
Bouillonterningen opløser du i 1 dl kogende vand, og kommer på grønsagerne.
Lad det simre et par minutter, smag til med salt og peber.
Havtaskefileterne tager du fra køleskabet, og tørrer saltet af med køkkenrulle.
Kom fileterne på en godt varm pande med olie, og steg fileterne ca. 4 - 5 minutter, afhængig af tykkelse.
Hellere for lidt end for meget.
Server fisk og grønsager med en god ris, kogt efter anvisningen på pakken. Drys revet citronskal over fisken.
<Tilbage til havtaske
<<Tilbage til fiskeopskrifter
|