Stegt marlin med frisk pasta og tapenadesauce

Ingredienser:

4 marlin steaks eller koteletter
500 g frisk fettucine
½ glas olivenpasta - tapenade
2 dl fiskebouillon
1 dl rødvin
1 økologisk citron - du skal rive skallen fint, og bruge saften.
Olivenolie
Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Marlin steaksene skylles under rindende vand.
Tør dem i køkkenrulle.
Riv citronen, og kom skallen på steaksene.
Pres citronen, og kom citronsaften på steaksene.
Drys med salt og friskkværnet peber.
Lad dem trække i køleskabet 30 minutter.

Kog 2 dl vand i en gryde, og kom en fiskebouillontern i.
Tilsæt rødvin og tapenade.
Lad det koge lidt ind, smag til med salt og peber.

Steg marlin steaksene i lidt olie.
Beregn 3-4 minutter på hver side afhængig af tykkelsen.
De må ikke blive for tørre.

Kog pastaen al dente i rigeligt vand tilsat salt og en skvat olie.
Beregn kogetiden til ca. 2 minutter.
Lad pastaen dryppe af, og læg den tilbage i gryden.
Vend en skefuld olie i.
Hæld nu pastaen i saucen, vend den i og lad den varme med et par minutter.

Server pasta-olivensaucen i en skål, og læg fisken på et fad.

Skal der være lidt mere bid i retten, kan du altid servere et hvidløgsflutes til.

<Tilbage til marlin
<<Tilbage til fiskeopskrifter

 

www.fiskeopskrift.dk