Stegte ål med varm kartoffelsalat
Ingredienser:
2 kg fingertykke ål
Hvedemel
Olie
Smør
2 citroner
Kartoffelsalaten:
1 kg kogefaste kartofler
2 løg
2 dl hønsebouillon (brug en hønsebouillontern)
½ dl eddike
25 g sukker
1 stort bundt persille
Salt og groftkværnet peber
Sådan gør du:
Rens og flå ålene - få evt. fiskehandleren til det.
Skyl dem godt under rindende vand.
Tør dem af med køkkenrulle, og skær dem
i 8 cm. lange stykker.
Vend ålestykkerne i mel, og brun dem i en ½ olie og ½ smør blanding på panden.
Fisken skal brunes på alle sider, beregn ca. 15 minutter.
Smid ålestykkerne i et smurt ovnfast fad eller en smurt bradepande, og sæt dem i en 180
grader varm ovn
i 20 minutter.
Husk at ål skal stege længe, ved svag varme.
Kog kartoflerne, skær dem i skiver.
Hak løgene, og sautér dem i smør. De må ikke tage farve.
Tilsæt eddike og sukker, lad det koge lidt ind.
Tilsæt kartoffelskiverne og hønsebouillonen, vend forsigtigt i retten.
Smag til med salt og peber.
Hak persillen, drys den over kartoffelsalaten.
Server ålene med kartoffelsalaten og citronerne skåret i både.
<Tilbage til ål
<<Tilbage til fiskeopskrifter
|