Stegte sild med kogte kartofler og persillesovs

Ingredienser:

8 sildefileter
2 kg melede kartofler
Rugmel
Smør
Olie
Groft salt og friskkværnet peber

Til persillesovsen:
2 spsk smør
2spsk hvedemel
3 dl kartoffelvand
2 dl mælk
1 dl fløde
1 stort bundt hakket persille
½ tsk groft køkkensalt
½ tsk sukker
Friskkværnet peber

Sådan gør du:

Skyl sildefileterne under rindende koldt vand. Fjern evt. ben.
Læg dem til afdrypning på et stykke køkkenrulle.

Bland melet med groft salt og friskkværnet peber.
Vend sildefileterne i.

Varm nu smør og olie på en pande godt op. Rør i blandingen.
Steg sildefileterne ved middelstærk varme i 4 minutter på hver side.

Kog kartoflerne, gem kogevandet.

Til persillesovsen smelter du 2 spsk smør i en gryde, og pisker melet i.
Tilsæt først kartoffelvandet, derefter mælken og så fløden.
Altsammen gradvist og under omrøring.
Lad sovsen småsimre 5 minutter.

Tilsæt den hakkede persille og sukkeret. Rør det sammen.
Smag til med salt og friskkværnet peber.

Server retten med de stegte sild, kartoflerne og persillesovsen.

<Tilbage til sild
<<Tilbage til fiskeopskrifter

 

www.fiskeopskrift.dk