Strimlet hvalkød i wok med ris og grønsager
Ingredienser:
250 g fintstrimlet hvalkød
1 finthakket løg
1 fintstrimlet gulerod
1 porre skåret i fine ringe
3 fed hakket hvidløg
1 grøn peber skåret i stykker på ca. ½ x ½ cm.
1 lille bakke bønnespirer
1 dåse bambusskud
250 g strimlet kinakål
Solsikkeolie
Soyasauce
Salt og peber
Til marinaden skal du bruge:
½ dl friskpresset citronsaft
1 knust fed hvidløg
1 tsk friskrevet ingefær
1½ tsk sukker
1tsk groft salt
friskkværnet peber
Sådan gør du:
Rør citronsaft, hvidløg og krydderier sammen og kom marianden i en frysepose.
Kom hvalkødet i posen og luk den.
'Nuldr' posen, så kød og marinade bliver godt blandet.
Lad kødet marinere i køleskabet i mindst 1 time.
Lad solsikkeolien blive godt varm i en wok til lige før rygepunktet.
Svits gulerødder, løg, porrer, hvidløg, grøn peber og bambusskud i ca. 2 minutter.
Tag grønsagerne op.
Tilsæt det fintstrimlede hvalkød med marinaden og svits kødet i ca. 1 minut.
Tilsæt grønsagerne til woken, og vend kinakål og i bønnespirer i.
Server retten med ris. f.eks. en vilde ris blanding.
<Tilbage til hval
<<Tilbage til fiskeopskrifter
|