Havkat vendt i rugmel serveret med grønsager og spaghetti

Ingredienser:

500 g. havkatfilet
3 porrer
3 gulerødder
2 dl. hvidvin
2 dl. mælk
Mel (gerne rugmel)
Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Skær fileterne i stykker af ca. 8x8 cm. (har ikke så stor betydning med størrelsen)
Vend fiskestykkerne i mel blandet med salt og peber.

Grønsagerne skæres i tynde skiver og svitses på en pande med olie eller smør.
Tilsæt hvidvinen, og lad det koge ind. Tilsæt mælken, og lad det koge op.
Smag nu til med salt og peber.

Læg fisken i et smurt ovnfast fad, hæld grønsager/saucen over fisken, og smid det i en 200 grader varm ovn i 15 minutter.

Server havkatten med en frisk båndspaghetti eller en portion vilde ris.

<Tilbage til havkat
<<Tilbage til fiskeopskrifter

 

Printervenlig side - klik 'Print' i din browser

www.fiskeopskrift.dk